Vi hedder Kim & Anette Hansen, vores dejlige gård hedder Perlegaarden og er beliggende lige udenfor Østermarie på vej mod Svaneke - Svanekevej 10.

Vi er de glade dyrkere af grønsager, frugt og juletræer.

Siden 2017 har vi været under omlægning til ØKOLOGI, og i år - 2019 - er vi stolte af at kunne sælge vores første Økologiske tomater, agurker, hvidløg og peberfrugter. Alle vores andre grønsager er selvfølgelig også dyrket Økologisk. 

Vores frugtproduktion, der naturligvis også er sprøjtefri er en blanding af 'traditionelle' frugter som æbler, pærer og blommer og mere 'moderne' arter som havtorn og aronia (surbær).

Vores juletræer er de smukke normannsgran. Disse kan købes direkte fra vores gård, hvor vi alle weekender i advent også har åbent i vores hyggelige julestue med julepynt, pyntegran og selvfølgelig glögg & æbleskiver.

Vi sælger fra vores vejbod, fra gården og fra Brugsen i Østermarie. I juleperioden kan I også finde os på forskellige julemarkeder.

Vi håber I vil kikke forbi Perlegaarden - vil glæder os til at se jer.

 
Med venlig hilsen Anette & Kim